Disclaimer

Dette er en digital version af retningslinjen, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen d. 29. maj 2015. Den oprindelige version findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, således at borgere og patienter også kan orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. Som udgangspunkt skal sundhedspersoner også begrunde beslutninger, der afviger væsentligt fra god klinisk praksis – herunder anbefalinger i relevante nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling.

Sponsors

Sundhedsstyrelsen

Contact

Sundhedsstyrelsen

Abstract

Language

dk

Population

Patienter, som gennemgår lumpektomi eller mastektomi + aksildissektion eller sentinel node biopsi

Outcomes

Population

Patienter, som gennemgår lumpektomi eller mastektomi + aksildissektion eller sentinel node biopsi

Outcomes

Population

Patienter, som har gennemgået lumpektomi + aksildissektion eller mastektomi + aksildissektion eller sentinel node biposi for tidlig brystkræft

Outcomes

Population

Patienter med manglende fremgang i armfunktion efter lumpektomi + aksildissektion eller mastektomi + aksildissektion eller sentinel node biposi for tidlig brystkræft

Outcomes

Population

Patienter, som har gennemgået lumpektomi + aksildissektion eller mastektomi + aksildissektion eller sentinel node biposi for tidlig brystkræft

Outcomes

Population

Patienter med symptomer på let brystkræftrelateret armlymfødem indenfor det første år efter operation for tidlig brystkræft. Patienterne behandles med kemo- og stråleterapi

Outcomes

Population

Patienter med klinisk brystkræftrelateret armlymfødem efter lumpektomi eller mastektomi + aksildisektion eller sentinel node biopsi samt afsluttet stråleterapi (evt. kemoterapi) for tidlig brystkræft

Outcomes

Population

Patienter med brystkræftrelateret armlymfødem efter lumpektomi eller mastektomi samt aksildissektion og locoregional stråleterapi

Outcomes